tirsdag den 2. april 2013

Vi har fået nyt navn og ny blog

I forbindelse med fusionen mellem Blaagaard/KDAS' TechTutorer og Zahles MedieGuider har vi fået et nyt samlet navn:

Vi er nu: DigiGuides

Vi har derfor flyttet bloggen til DigiGuides.blogspot.dk og vi har allerede nye indlæg klar, som du kan læse.

Find os også på Facebook og Twitter

fredag den 22. februar 2013

Digitale læremidler - oplæg ved Thomas Illum Hansen

 Digitale læremidler -Introduktion

Til uddannelsesforum var jeg tilhører til et oplysende oplæg om digitale midler. Oplægsholderen var
Thomas Illum Hansen, der er leder af Center for Digitale læremidler.

Kort fortalt omhandler oplægget forskellige slags læremidler af digital art inddelt i typerne: repetive, stilladserende, formidlende og sidst men ikke mindst praksisstilladserende læringsmidler. Jeg vil i dette blogindlæg give en kort beskrivelse af tre af ovennævnte læringsmiddeltyper som jeg tænker tilbyder mulighed for variation og inddragelse af IT i skolens daglige undervisning.

Kort gennemgang af digitale læremidler
 

  1. Repetive læremidler
 Læremidler af repetiv art træner i hovedsagen rutine og faktaviden, det kan fx være at regne plusstykker. kendetegnende for repetive læremidler er:

  • Spørgsmål m.m. der kan besvares med rigtigt eller forkert. 
  • Læremidlerne kan anvendes i elevens eget individuelle tempo, hvilket muliggør, at den enkelte elev kan løse sine opgaver i sit eget tempo
  • Eleven får øjeblikkelig feedback alt efter om der er svaret rigtigt eller forkert, eksempelvis i form af en klapsalve
Det er oplagt at anvende denne læringsmiddelsform, når grundfærdigheder som læsning og matematik er på tapetet.



2. Formidlende læremidler
 Læremidler af formidlende art kan karakteriseres som et læremiddel, hvor hovedformålet er at formidle et givet stof til eleverne. Kendetegnende for formidlende læremidler er:

  • Det skrevne sprog er stærkt repræsenteret
  • Rettet mod formidling som nævnt ovenfor
  • Skal give eleverne et videns fundament til nye faglige emner, eksempelvis i danskfaget med digte eller i faget historie om Septemberforliget som illustreret i nedenstående billede.

3. Stilladserende læremidler 
Læremidler af stilladserende art stilladserer og bygger videre på elevernes kundskaber og forhåndsviden inden for et givet fag og kan derfor bruges til at repetere det dine elever allerede har lært i tidligere forløb samt til at udvide den faglige horisont hos dine elever.
Kendetegnende for stilladserende læremidler er:
  • Eleverne konstruerer viden ud fra den viden de allerede har tilegnet sig
  • Eksisterende viden udbygges 
Se hele oplægget på dette link.

    tirsdag den 12. februar 2013

    Lav jeres egen avis






    Skal du i gang med medieundervisningen og mangler inspiration? Eller har du elever i din klasse med en drøm om (muligvis) at blive journalist efter endt skolegang?

    Politikens skole tilbyder skoleklasser fra 6.klasse op til 10. klasse at producere deres egen avis lige fra den første spirende ide til de enkelte avisartikler til eleverne står med klassens trykte avis i deres hænder.

    Hvad går projektet ud på? 

    I Politikens læringsprogram "Redaktionen" kan dine elever opleve at være "journalister" for en uge. Læringsprogrammet muliggør et kig ind i journalisters hverdag herunder samarbejde med fotografer og redaktører m.m.

    Herved får eleverne trænet deres samarbejdsevner, men får også en grundig indføring i samt erfaring med de forskellige faser som gennemarbejdes i forbindelse med produktionen af en avis. 

    Undervejs i processen kan eleverne ikke blot få hjælp af deres lærere, men også af interaktive assistenter, der kan bistå eleverne med at løse forskellige udfordringer, efterhånden som de møder dem. Læringsprogrammets brug af interaktive assistenter kan støtte elevernes voksende selvstændighed, da de via de interaktive assistenter kan få hjælp til selvhjælp.

     Vejledning til lærerne

    I programmet indgår der ligeledes lærervejledninger i form af blandt andet en introduktionsvideo (se link Velkommen til redaktionen ) samt forskellige artikler, der kan hjælpe læreren i gang.

     Du kan læse mere om Politiken Skole på følgende link: http://politiken.dk/skole/redaktionen/.














    Eksempel på en skoleavis
    Kilde: Politikens skole


    mandag den 28. januar 2013

    Endnu et active inspire kursus


    Tobias Heiberg
    Mandag formiddag den 28. januar var techtutorene ude og køre et kursus for et 1.års danskhold, som står foran den første praktik. Techtutorene var booket gennem holdets underviser, der havde kontaktet Tobias Heiberg (Tohj@ucc.dk), som er koordinator for seminariets tekniske undervisere.







    Programmet var at installere Active Inspire softwaren på de studerendes computere og så med eksempler og diskussioner tale om hvad vi dog skulle bruge de her tavler til. Derefter skulle de studerende have fingrene ned i bolledejen og selv prøve at skrive på tavlen, bygge sider op og bearbejde importerede powerpoint slideshows.


    De studerende og deres danskunderviser var meget optaget af en sund skepsis om, hvad man kunne og skulle bruge tavlerne til. De debatterede, om tiden mon var løbet fra håndskrivning på tavlen og i det hele taget, og kom også ind på de krav som teknologien stiller til fremtidens lærere om at være med på noden og ikke "stå de første 17 minutter og fumle med tavlen" som en af de studerende udtrykte det.




    Det lokale som vi startede i var desværre beboet af en defekt interaktiv tavle, som havde fået nogle gevaldige tæsk, og derfor kørte vi undervisningsdelen uden brug af pennen, men det virkede alligevel ok. Det er jo desværre sådanne ting som man støder ind i til tider, og min egen holdning er at man bare må tilpasse sig og komme videre med undervisningen. Det kommer helt sikkert også til at ske i en lærers fremtidige dagligdag.










    Hvis dit hold også gerne vil have en intro til eller et kursus i de interaktive tavler, noteprogrammer eller andet teknisk, så kontakt endeligt Techtutorene for at finde ud af hvad vi kan tilbyde.