Vi har fået nyt navn og ny blog

I forbindelse med fusionen mellem Blaagaard/KDAS' TechTutorer og Zahles MedieGuider har vi fået et nyt samlet navn:

Vi er nu: DigiGuides

Vi har derfor flyttet bloggen til DigiGuides.blogspot.dk og vi har allerede nye indlæg klar, som du kan læse.

Find os også på Facebook og Twitter

Digitale læremidler - oplæg ved Thomas Illum Hansen

 Digitale læremidler -Introduktion

Til uddannelsesforum var jeg tilhører til et oplysende oplæg om digitale midler. Oplægsholderen var
Thomas Illum Hansen, der er leder af Center for Digitale læremidler.

Kort fortalt omhandler oplægget forskellige slags læremidler af digital art inddelt i typerne: repetive, stilladserende, formidlende og sidst men ikke mindst praksisstilladserende læringsmidler. Jeg vil i dette blogindlæg give en kort beskrivelse af tre af ovennævnte læringsmiddeltyper som jeg tænker tilbyder mulighed for variation og inddragelse af IT i skolens daglige undervisning.

Kort gennemgang af digitale læremidler
 

1. Repetive læremidler

 Læremidler af repetiv art træner i hovedsagen rutine og faktaviden, det kan fx være at regne plusstykker. kendetegnende for repetive læremidler er:

• Spørgsmål m.m. der kan besvares med rigtigt eller forkert. 
• Læremidlerne kan anvendes i elevens eget individuelle tempo, hvilket muliggør, at den enkelte elev kan løse sine opgaver i sit eget tempo
• Eleven får øjeblikkelig feedback alt efter om der er svaret rigtigt eller forkert, eksempelvis i form af en klapsalve

Det er oplagt at anvende denne læringsmiddelsform, når grundfærdigheder som læsning og matematik er på tapetet.

2. Formidlende læremidler
 Læremidler af formidlende art kan karakteriseres som et læremiddel, hvor hovedformålet er at formidle et givet stof til eleverne. Kendetegnende for formidlende læremidler er:

• Det skrevne sprog er stærkt repræsenteret
• Rettet mod formidling som nævnt ovenfor
• Skal give eleverne et videns fundament til nye faglige emner, eksempelvis i danskfaget med digte eller i faget historie om Septemberforliget som illustreret i nedenstående billede.

3. Stilladserende læremidler 
Læremidler af stilladserende art stilladserer og bygger videre på elevernes kundskaber og forhåndsviden inden for et givet fag og kan derfor bruges til at repetere det dine elever allerede har lært i tidligere forløb samt til at udvide den faglige horisont hos dine elever.
Kendetegnende for stilladserende læremidler er:

• Eleverne konstruerer viden ud fra den viden de allerede har tilegnet sig
• Eksisterende viden udbygges 

Se hele oplægget på dette link.

Lav jeres egen avis

Skal du i gang med medieundervisningen og mangler inspiration? Eller har du elever i din klasse med en drøm om (muligvis) at blive journalist efter endt skolegang?

Politikens skole tilbyder skoleklasser fra 6.klasse op til 10. klasse at producere deres egen avis lige fra den første spirende ide til de enkelte avisartikler til eleverne står med klassens trykte avis i deres hænder.

Hvad går projektet ud på? 

I Politikens læringsprogram "Redaktionen" kan dine elever opleve at være "journalister" for en uge. Læringsprogrammet muliggør et kig ind i journalisters hverdag herunder samarbejde med fotografer og redaktører m.m.

Herved får eleverne trænet deres samarbejdsevner, men får også en grundig indføring i samt erfaring med de forskellige faser som gennemarbejdes i forbindelse med produktionen af en avis. 

Undervejs i processen kan eleverne ikke blot få hjælp af deres lærere, men også af interaktive assistenter, der kan bistå eleverne med at løse forskellige udfordringer, efterhånden som de møder dem. Læringsprogrammets brug af interaktive assistenter kan støtte elevernes voksende selvstændighed, da de via de interaktive assistenter kan få hjælp til selvhjælp.

 Vejledning til lærerne

I programmet indgår der ligeledes lærervejledninger i form af blandt andet en introduktionsvideo (se link Velkommen til redaktionen ) samt forskellige artikler, der kan hjælpe læreren i gang.

 Du kan læse mere om Politiken Skole på følgende link: http://politiken.dk/skole/redaktionen/.














Eksempel på en skoleavis
Kilde: Politikens skole

Endnu et active inspire kursus

Tobias Heiberg

Mandag formiddag den 28. januar var techtutorene ude og køre et kursus for et 1.års danskhold, som står foran den første praktik. Techtutorene var booket gennem holdets underviser, der havde kontaktet Tobias Heiberg (Tohj@ucc.dk), som er koordinator for seminariets tekniske undervisere.

Programmet var at installere Active Inspire softwaren på de studerendes computere og så med eksempler og diskussioner tale om hvad vi dog skulle bruge de her tavler til. Derefter skulle de studerende have fingrene ned i bolledejen og selv prøve at skrive på tavlen, bygge sider op og bearbejde importerede powerpoint slideshows.


De studerende og deres danskunderviser var meget optaget af en sund skepsis om, hvad man kunne og skulle bruge tavlerne til. De debatterede, om tiden mon var løbet fra håndskrivning på tavlen og i det hele taget, og kom også ind på de krav som teknologien stiller til fremtidens lærere om at være med på noden og ikke "stå de første 17 minutter og fumle med tavlen" som en af de studerende udtrykte det.




Det lokale som vi startede i var desværre beboet af en defekt interaktiv tavle, som havde fået nogle gevaldige tæsk, og derfor kørte vi undervisningsdelen uden brug af pennen, men det virkede alligevel ok. Det er jo desværre sådanne ting som man støder ind i til tider, og min egen holdning er at man bare må tilpasse sig og komme videre med undervisningen. Det kommer helt sikkert også til at ske i en lærers fremtidige dagligdag.










Hvis dit hold også gerne vil have en intro til eller et kursus i de interaktive tavler, noteprogrammer eller andet teknisk, så kontakt endeligt Techtutorene for at finde ud af hvad vi kan tilbyde.

iPads i skolen - tanker fra et praktikforløb

Nu er over halvdelen af praktikperioden på Skovbrynet Skole gået. Jeg læste i dag en artikel om vores praktik på Gladsaxebladets hjemmeside, og den fik mig til tasterne..

Jeg synes det lyser ud af artiklen, at journalisten ikke har forståelse for hverken teknikken, eller didaktikken bag brugen af iPads i skolen. Derfor vil jeg forklare hvordan jeg har set min praktik indtil videre.

Jeg er i praktik i 8. klasse som, ligesom indskolingsklasserne, bruger iPads i undervisningen. Tilgangen til indførelsen har været forskellig i indskolingen og i udskolingen. Indskolingen lærer at bruge én app af gangen, hvor udskolingen i højere grad er blevet smidt direkte ud på dybt vand uden den store hjælp eller støtte.

I indskolingen er det apps som Puppet Pals (dukketeater), Book Creator (navnet beskriver meget godt hvad den app kan..), og GarageBand (hvor man kan lave musik) der er blevet brugt.

I udskolingen er det apps som Dropbox (deling af filer), Evernote (deling af opgaver og noter), MindMeister (mindmaps), meebook (distriubution af undervisningsforløb) og Book Creater der er blevet brugt.

Men nok om det tekniske... Hvad får eleverner og vi som lærerer/praktikanter ud af at der er iPads i klasselokalet? iPad’en i sig selv gør ikke noget fantastisk. Den får ikke på magisk vis engageret eleverne. Den gør ikke skoletrætte Ole glad for at gå i skole igen. Det er os som lærere der skal sørge for de ting. Men iPad’en kan være et værktøj der gør det lettere for os, og eleverne, at føre alle vores gode idéer ud i livet. I 8. klasse arbejder eleverne med et tværfagligt projekt mellem matematik, fysik/kemi, biologi og geografi. iPad’en spiller en central rolle i projektet, men det er det indhold vi har lagt på iPad’en kombineret med vores evne til at motivere eleverne der afgører om projektet bliver en succes.

Projektet går ud på at eleverne bliver præsenteret for en mordgåde. Eleverne er retsmedicinere fra CSI, og deres opgave at finde frem til gerningsmanden. De skal samle så mange spor som muligt, opstille hypoteser, udelukke de mistænkte der har alibierne i orden, lave DNA analyse, blodtypeanalyse, finde blodspor der er vasket væk og meget mere. Alt dette kunne vi sagtens have lavet uden iPads. Men iPad’en bringer nye muligheder ind. Som lærere/praktikanter giver det os mulighed for at præsentere eleverne for et lækkert materiale der virker autentisk. Hver dag inden timen, åbner vi for adgangen til en ny del af historien i Meebook, som eleverne skal sætte sig ind i. Vi har billeder, links til andre kilder og video, med direkte i den tekst eleverne sidder og arbejder med. Eleverne tænker, samarbejder, diskuterer og arbejder med vinkelmålere, saltsyre og rejseplanen.dk for at løse opgaverne.

Her er et eksempel på noget af det materiale vi har lavet i forbindelse med mordgåden:

Eleverne nedfælder deres tanker, hypoteser, konklusioner, beskrivelser og meget andet i MindMeister og Book Creator. Produktet efter de 14 dages arbejde er en kriminalrapport, lavet i Book Creator. Fordelen ved netop den app er, at det er utrolig simpel at kombinere tekst, billeder, lydoptagelser og video til en lækker helhed. Arbejdet med app’en understøtter således differentiering på en måde jeg ikke er stødt på i mine tidligere praktikperioder. Elever kan skrive, tegne, tale eller videofilme deres tanker, og præsentere det på netop den måde de har lyst. Skriftligt svage elever kan få kommunikeret deres tanker videre til modtageren, uden at rende panden mod den mur af skriftligt arbejde de er så vandt til. De gå afsides 5 minutter og optage en videodagbog hvor de kan få lov at øse ud af den viden de har fået om bariumclorids reaktion med svovlsyre.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen. Få kender overspringshandlinger så godt som lærerstuderende... Det skulle da lige være elevern i 8. klasse. iPad’en er en uudtømmelig kilde af overpringshandlinger! Der er Facebook, mulighed for at sende beskeder, optage de andre elever på video og selvfølgelig en overflod af spil. Og det kræver disciplin at følge med i undervisningen når alle de muligheder ligger lige foran en. Vores erfaring er indtil videre, at det især er de elever der i forvejen har det svært i skolen, der forfalder til at hive et spil eller lign. frem. Men på den anden side har vi også oplevet, at når vores undervisning bare er fængende og interessant nok, så vælger eleverne at følge den i stedet. Med andre ord er det vores opgave at lave undervisning der er så god, at eleverne hellere vil følge den, end at skrive beskeder på Facebook.

Jeg håber mit indlæg kan give jer et billede af, hvad det vil sige at arbejde med iPads i undervisningen.

Peter Stenkilde

Fra internet til browser- hvordan det er at være Techtutor

Hej læsere!

Mit navn er Søs og jeg er 4 års studerende på Blaagaard/KDAS og Techtutor. Mit indlæg skal handle om min oplevelse af at være TechTutor. Jeg har en gammel bærbar fra ALDI, som jeg købte på bud, den er ikke helt up to date, men den fungere til det meste. Og skulle jeg sige 3 beskrivende ord om mig selv, er teknisk ikke et af dem! Men jeg er møg nysgerrig!                                                                    

Så da TechTutoreren startede deres annonceringer om nye medlemmer i 2011, var jeg fristet men frygten for min manglende it kyndighed bremsede mig, et halv år senere, kunne jeg dog ikke dy mig. Jeg skulle se hvad det var, og hvad jeg kunne lære derfra! Og jeg fandt så sandelig ud af at der var -og er MEGET man kan lære.

Jeg blev budt velkommen med udstrakte arme, af disse über nørder, som viste sig at være heeelt almindelige studerende, med en stor forkærlighed for alt teknisk.

På mit første møde blev der præsenteret en 3D printer, hjemmebygget vel og mærke. Besøget ned for at se hvordan og ikke mindst hvem der lavede dem, kom senere. I, hvad der ligner en almindelig kælder, foregik der ting som stadig går over min forstand, mænd i alle aldre sad og nørklede med den ene mere it-tekniske dims end den anden.

Og sammen udviklede de ting som var dybt fascinerende! Det var et MEGET interessant besøg, fordi det var så langt fra den verden som jeg kender!

Men ja hvordan er det at være TechTutor i dagligdagen: overordnet er det pisse fedt! Gruppen er en spændende og ikke mindst passioneret sammensætning af mænd og kvinder i alle aldre og afstøbninger. Nogle med forkærlighed for MAC og andre for PC, men fælles for alle er at der er en fælles lyst og glæde ved at få lov til at lege med it og ikke mindst formidle det videre til andre! Ikke at sige at man derved undgår fejl da man er en gruppe med så stor viden, derimod at man når man støder på fejl og mangler, kan finde støtte og vejledning. Jeg oplever stor interesse fra mine medstuderende som jeg på diverse kurser møder på en anden måde end f.eks. i fredagsbaren, derudover er det kun et plus at kunne hjælpe mine undervisere og medstuderende i de små dagligdags problemer som man med garanti møder på en almindelige uge på studiet. Jeg er tilbudt at deltage i en masse spændende kurser og foredrag.

Vigtigst af alt: jeg blevet ”tvunget” til at lære tekniske ting såsom Prezi, IWB, Dropbox, portal og ikke mindst blogging. Ting som jeg nok ikke på sigt ville få taget mig sammen til at lære.

Alt i alt en opsummering af min oplevelse af at være blevet en techtutor, og fået udvidet mit ordforråd til at indbefatte begreber som hardware, software og ikke mindst internetbrowser!

Over and out for now!

Puzzlemaker

Hvad er puzzlemaker? 

Puzzlemaker er et værktøj til dig, som lærerstuderende, underviser eller folkeskolelærer, der gerne vil fremstille dine egne kryds og tværs opgaver m.m. til undervisningsbrug. Puzzlemaker består af forskellige former for skabeloner som man udfylder og kort efter får en færdiglavet opgave. Puzzlemaker er let at bruge og gratis ( med mulighed for at købe sig til nogle ekstra funktioner såsom ordbog). 

Hvorfor bruge puzzlemaker? 

Puzzlemaker kan med sine mange muligheder anvendes inden for de fleste af folkeskolens fag. Selv bruger jeg ofte programmet til at lave kryds og tværs opgaver til evaluering af elevers udbytte af et undervisningsforløb. Derudover kan man fx lave ordjagt i fysik/kemi og lade eleverne finde de forskellige kemiske betegnelser for grundstofferne i Det Periodiske System. I matematik kan man lade eleverne regne regnestykker i en sudokulignende form. 
Kort sagt er mulighederne mange. 

 Hvordan bruges Puzzlemaker? 

1. Man starter med at vælge, hvilken opgavetype man vil lave (fx skjulte beskeder, ordsøgning eller kryds og tværs som jeg vil demonstrere her). 

2. Klik på criss cross (markeret med pink på billedet).

3. Når du har klikket på criss cross, dukker en formular op (som vist på billedet nedenfor).  Indtast din kryds og tværs opgaves  titel, antal firkanter samt deres størrelse og ikke sidst men ikke mindst krydsord og ledetråde. Afslut ved at klikke på create my puzzle.

God fornøjelse med puzzlemaker. 

Mindmapping til grupper

Jeg skal være helt ærlig.

Jeg aner ikke hvor længe det har eksisteret og om jeg er en af de sidste på planeten til at opdage det, men hold nu op, hvor er Mindomo dog genialt.

Mondomo er i bund og grund et online mindmap program og alle ved, at online er det nye sort, så allerede der scorer de point.

Dertil kommer, at de kloge mennesker har udviklet en desktop version, så du kan downloade dine mindmaps og arbejde med dem offline, der findes også en iPad app.

Og hvad så. det er jo stadig bare et mindmap?

Ja det skulle man tro, men online er jo et begreb der åbner rigtig mange muligheder, bl.a for at dele sit arbejde med andre, og her er Mindomo et skridt foran mange andre. Du kan vælge at importere adresser fra dit mailprogram eller kontaktbibliotek og de personer som du vælger at dele dit mindmap med, får nu adgang til at redigere i det (der er forskellige tilladelsesniveauer) og hold nu fast... Redigeringen foregår i Realtime.

Det betyder kort fortalt, at alle de ændringer som en person laver, umiddelbart er synlig på skærmen hos andre der lige nu arbejder med samme mindmap, og alle kan redigere i det samtidig. Det er altså gruppearbejde på højt plan, men det er slet ikke forbi endnu.

Selve programmet, har alle de nødvendige funktioner til at erstatte langt de fleste professionelle mindmap programmer på markedet, der kan importeres fra og eksporteres til, en lang række formater.

Og SÅ er der denne lille knap:

Teksten giver sig selv, men det der er så fantastisk er, at præsentationen bliver bygget på præcis samme måde som Prezi, det vil sige, at du har hele dit mindmap synligt på skærmen, og så kan du ellers zoome ind og ud, styre rækkefølgen og selv bestemme hvad der skal vises hvornår i præsentationen.

På samme måde som med Prezi, kan du også vælge at dele dit mindmap med hele verden, ligesom alle andre kan dele deres mindmaps med dig.

Egenskaber ved dette program:

• Online 
• Delbart
• Offline editor
• Evernote kompatibelt
• Gratis

Fordele:

• Tilgængeligt
• Gruppevenligt
• Fleksibelt
• Integrerbart med andre programmer
•  

Udbytte:

• I kan lave gruppearbejde selvom i ikke er sammen, eller endda arbejde på samme mindmaps i en klasseundervisning.
• Alle rettelser foretaget offline opdateres automatisk næste gang du er online.
• Mindmapping og præsentation samlet i et.

Hvordan skriver man gode blogindlæg ?

Hos Techtutorene har vi mange kompetencer og meget viden om især undervisningssoftware og hardware, men det nytter jo ikke noget hvis denne viden ikke deles.

En måde at dele viden på er via blogs, og jeg vil her give nogle gode råd og regler til når man vil omdanne en tanke til et indlæg som andre skal kunne relatere sig til.

1. Målgruppe

Du skal kende din målgruppe. Hvis du som vi skriver om IT i læreruddannelsen og i folkeskolen, så må vi forvente at lærerstuderende og lærere er en del af vores målgruppe. Så derfor skal vi tænke over hvad relevans lige netop dette indlæg har for dem. Derfor passer det ind med didaktiske overvejelser da målgruppen selv gør sig disse når de læser dit indlæg.
Nogen gange sker det at du tiltrækker en målgruppe du ikke regnede med, og så må du vælge om du vil rette ind efter denne nye gruppe, eller blive ved som hidtil.
 

2. Dig selv
Du skal skrive om noget som interesserer dig. Det skal du for at kunne formidle det levende og motiverende for læserne. Hvis ikke risikerer du at det bliver kedeligt for dig at skrive, og kedeligt for folk at læse.
Du skal også finde netop din stil og holde dig tro mod den. Hvis du er meget ironisk, så må du finde ud af at få det til at fungere på skrift, for ellers bliver det noget sjask.
Hvis du er meget fokuseret på en lille del af emnet, så fokuser på det, men lad læserne vide hvorfor du gør det. Dem som deler din interesse bliver glade for det, og de andre finder noget andet og læse.
Ved at skrive om noget der interesserer dig og på din egen måde gør du det at skrive blogindlæg til en leg og ikke et surt slid, som ingen gider at læse alligevel.

3. Emner
Du skal være bevidst om hvad din blog handler om. Hvis du skriver om kaniner, så nytter det ikke at hvert 3 indlæg er noget helt andet. Det giver et forkert billede af din blog og den virker nemt vag og utroværdig.
Her på TechTutornes blog skriver vi om hvad vi laver i TT, og derfor der der meget vide rammer, men indlæg om vores dværghamstere og hvad vi spiste til aften vil alligevel falde udenfor og være malplacerede. Det er simpelthen ikke det som vores læsere vil have og forventer af os pga. vores egen markedsføring.


4. Billeder og video
En blog er båret af det skrevne sprog, men understøttes og får liv af billeder og video. Blogindlæg skal være spændende at læse og må gerne give en ahh- eller wow- oplevelse, og det kan billeder og video give.
Jo mere mennesker bruger af tid på nettet, jo ringere bliver vores koncentrationsevne, og vi bliver vant til at blive underholdt og fodret med informationer fra flere vinkler. Så mens vi læser ser vi på billeder og forestiller os hvad vi skal bruge denne viden til, eller hvad vi kan få ud af den.
Så brug billeder så meget du har lyst til, men vurder om de virker hensigtsmæssigt inden du udgiver dit indlæg.











5. Hav det sjovt.
En blog indbyder til leg og frihed, og det skal bare udnyttes. Leg gerne med ordene og med din fortællestil uden at tage det for seriøst. Der findes også meget seriøse blogs med meget tekst, få billeder, og masser af politikere som diskuterer seriøse ting. Det mener jeg dog er en fejl at de kalder sig blogs og ikke kronikker. En blog er en skriveblok hvor du kan lade dine tanker forme sig sammen med læseren. Denne frihed bør værdsættes og bruges til at lægge din og læserens viden sammen og skabe ny viden.



Der er en grund til at viden ikke er på listen, og det er fordi at viden er noget man skaffer når man har brug for den, og viden ligger ikke til grund til for hvad du vil skrive om.

God fornøjelse

Oversigt over support til UCC Portalen

Her er en kort oversigt til når du skal bruge lidt hjælp med portalen eller netværket på UCC.

Netværk:
For at logge på det trådløse netværk på UCC, skal du først forbinde til det netværk der hedder KPHGUEST og herefter åbne din internet browser.

Selvom andre browsere som firefox, crome og safari sagtens kan forbinde til dette netværk, så anbefaler Techtutorene at bruge internet explorer, da portalen kun er bygget til denne browser.



Når du har åbnet din browser, så skal du udfylde den blå boks der kommer frem.
Hvis boksen ikke kommer frem, så prøv at gå ind på en side du ikke har været på før, fx. www.dba.dk

Du kan vælge at computeren som du bruger er privat, og det gør så at den husker dit studienummer til næste gang du skal logge på.
 
Dit brugernavn er dit studienummer@ucc.dk og din kode er fra start din fødselsdato+ucc
Eks:
Brugernavn:      bk10d254@ucc.dk
Adgangskode:  230981ucc




Din internet explorer vil herefter automatisk gå ind på portalens forside (www.portal.ucc.dk)


Hvis du er på internettet via et andet netværk, fx hjemmefra, så skal du bare gå direkte ind på www.portal.ucc.dk og logge ind via den blå boks.

Du ændrer din adgangskode på ums.ucc.dk og det er bare at følge vejledningen som siden giver dig.

Hvis du skal have hjælp til funktionerne på portalen, så kan du kontakte Techtutorne på facebook eller finde vejledningerne på portalen.

Desuden kan du sende tekniske fejlmeddelelser til UCC´s IT-support på 9999@ucc.dk, og ikke tekniske problemer/spørgsmål til uccportalen@ucc.dk

IT-Afdelingen har også en side til at indberette fejl skriftligt, og den er 9999.ucc.dk