mandag den 10. september 2012

Et godt program til gruppearbejde og backup

Når man er studerende så har man ofte brug for at skrive opgaver sammen, og dele filer med hinanden.

Når det handler om at skrive opgaver sammen, så er google drive nok det bedste bud, men hvad med når man skal dele filer som fx. powerpoints, videoer og noter som er skrevet i forskellige programmer som word, excel, moviemaker, photostory ?

Her er det at dropbox kommer ind i billedet.
(Der er en begrænsning på 2 GB plads når du starter, men ved at bruge dette link, får du 500 MB ekstra plads fordi jeg referer dig til programmet. Jeg får også 500 MB, så det er en god handel for os begge.)

Dropbox er et program som du installerer på din computer og evt. din bærbare computer og så opretter programmet en mappe som hedder dropbox.


Denne mappe har den smarte funktion at den automatisk bliver kopiereret til dropboxserveren hvor den ligger og kun kan tilgås af dig. Hvis du har flere computere, eller en smartphone, kan du tilføje programmet og mappen på dem også, og indholdet vil altid være det samme på alle dine computere.



Billedet her viser hvordan at din dropbox mappe via internettet (her vist som en sky) forbliver synkronisereret.

Dermed har man en backup af sine vigtige filer. Man kan ved at gå via hjemmesiden få adgang til sine filer bare man har adgang til internettet på en tilfældig computer.

Dropbox er ligeglad om dine computere er macs eller pc´ere, eller begge dele.



Du kan også dele mapper med dine medstuderende via dropbox så i har en mappe som i deler og alle kan tilføje og hente filer fra.

For at tage et eksempel fra min dagligdag, så har jeg skulle lave en fremlægelse sammen med 3 andre. Den skulle indeholde noget video, en præsentation og noget tekst som skulle researches.

Arbejdsgangen gik sådan her.

1: Oprettede en mappe i dropbox mappen som hed "Præsentation"
1: Delte denne mappe med de andre studerende.
2, 3 og 4: Fik dropbox installereret og fik delemappen ned på sine computere.
Alle 4: Oprettede filer og fik adgang til de filer som de andre fandt frem.

Vi fandt links til viden på nettet, lydbidder vi skulle bruge, video og billeder som vi skulle bruge, og det hele røg ind i mappen.

Efterfølgende arbejdede vi hver især på projektet når vi havde tid. Nogen arbejede om aftenen når børnene var lagt i seng, andre om formiddagen inden de skulle afsted og ellers bare når man havde tid.

Et par dage efter var fremlæggelsen lavet uden at vi skulle bruge en masse tid på at planlægge hvornår vi skulle mødes, eller sidde 3 mand og kigge på en der er ved at lave sin del af præsentationen, mens vi venter på vores tur.

Kort sagt er dropbox et meget nyttigt program som jeg har brugt i flere år.
Jeg har alle mine studierelaterede filer liggende i min dropbox mappe, og har derfor altid adgang til mine opgaver, underviserens kommentarer, tidligere præsentationer og alle mine tekster til alle mine fag.
Jeg har en bærbar med på studiet som jeg bruger dagligt, og så har jeg en stationær computer derhjemme som jeg bruger til videobehandling og andre opgaver der kræver stor computerkraft.


God fornøjelse med det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar