torsdag den 25. oktober 2012

Mindmapping til grupper

Jeg skal være helt ærlig.

Jeg aner ikke hvor længe det har eksisteret og om jeg er en af de sidste på planeten til at opdage det, men hold nu op, hvor er Mindomo dog genialt.

Mondomo er i bund og grund et online mindmap program og alle ved, at online er det nye sort, så allerede der scorer de point.

Dertil kommer, at de kloge mennesker har udviklet en desktop version, så du kan downloade dine mindmaps og arbejde med dem offline, der findes også en iPad app.

Og hvad så. det er jo stadig bare et mindmap?

Ja det skulle man tro, men online er jo et begreb der åbner rigtig mange muligheder, bl.a for at dele sit arbejde med andre, og her er Mindomo et skridt foran mange andre. Du kan vælge at importere adresser fra dit mailprogram eller kontaktbibliotek og de personer som du vælger at dele dit mindmap med, får nu adgang til at redigere i det (der er forskellige tilladelsesniveauer) og hold nu fast... Redigeringen foregår i Realtime.

Det betyder kort fortalt, at alle de ændringer som en person laver, umiddelbart er synlig på skærmen hos andre der lige nu arbejder med samme mindmap, og alle kan redigere i det samtidig. Det er altså gruppearbejde på højt plan, men det er slet ikke forbi endnu.


Selve programmet, har alle de nødvendige funktioner til at erstatte langt de fleste professionelle mindmap programmer på markedet, der kan importeres fra og eksporteres til, en lang række formater.


Og SÅ er der denne lille knap:


Teksten giver sig selv, men det der er så fantastisk er, at præsentationen bliver bygget på præcis samme måde som Prezi, det vil sige, at du har hele dit mindmap synligt på skærmen, og så kan du ellers zoome ind og ud, styre rækkefølgen og selv bestemme hvad der skal vises hvornår i præsentationen.

På samme måde som med Prezi, kan du også vælge at dele dit mindmap med hele verden, ligesom alle andre kan dele deres mindmaps med dig.

Egenskaber ved dette program:

  • Online 
  • Delbart
  • Offline editor
  • Evernote kompatibelt
  • Gratis


Fordele:

  • Tilgængeligt
  • Gruppevenligt
  • Fleksibelt
  • Integrerbart med andre programmer
  •  

Udbytte:


  • I kan lave gruppearbejde selvom i ikke er sammen, eller endda arbejde på samme mindmaps i en klasseundervisning.
  • Alle rettelser foretaget offline opdateres automatisk næste gang du er online.
  • Mindmapping og præsentation samlet i et.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar